Abonnent/+Kunde

Som abonnent /+Kunde får du masser af fordele

Kom billigere i teatret
Læs her om de forskellige rabatformer og muligheder for at spare penge alt efter hvor meget du går i teatret, din alder og hvor mange I er.

TeaterRabat
Rabatten for voksne hedder TeaterRabat og er på 60 – 75 kr. pr. billet i prisgrupperne O, A, B og C. Eneste krav er, at der købes billetter til mindst 3 forskellige titler i samme sæson. Der er frit valg blandt alle forestillingerne i rabatsamarbejdet. TeaterRabat er for dig der gerne vil gå mere og billigere i teatret. Husk at invitere din familie og dine gode venner med.

Få ret til TeaterRabat
Hvis du ikke vil købe 3 titler med det samme, kan du starte med at købe billetter i løssalg og opnå TeaterRabat med besparelser, når du køber billet til din tredje titel. Når du har opnået ret til TeaterRabat, kan du købe billetter med TeaterRabat i hele resten af sæsonen. TeaterRabat er sæsonbestemt og gælder for 1 sæson ad gangen. Sæson 2015-16 er i salg fra maj 2015 – juni 2016.

Når du har opnået TeaterRabat, giver det dig en række fordele. Du kommer med i det landsdækkende teatersamarbejde, som giver mulighed for at købe med rabat til forestillinger på Odense Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater. Ønsker du at købe flere billetter senere på sæsonen, kan du også opnå TeaterRabat på disse køb.