beruselse

27. - 31. marts 2019

- en musikalsk og tragikomisk forestilling om at være pårørende til en alkoholiker

Køb Billet

Af Teatret st. tv

Udadtil er alt som det skal være. De er den perfekte familie. Eller er de? Som i den græske tragedie, hvor helten går fra velstand til ruin, forvandler alkoholmonstret en familie, som på overfladen ser helt perfekt ud, til en skamfuld affære, hvor børn og voksne forsøger at dække over dét, der ikke fungerer. “I morgen er det væk igen…” Beruselse sætter fokus på, hvor svært det er at bryde et tabu, som har taget bo i krop og sjæl. Med latter som absurd forløsning kigger vi ind i familien og kommer tæt på co. alkoholikeren.

“Jeg har glemt at leve, vi har glemt at leve, men vi ved det bare ikke selv!”

Medvirkende: Marianne Søndergaard, Ernesto Piga Carbone, Sofie Ancher Vea, Anders Cornelius Zoffmann
Instruktion og tekstbearbejdelse: Line Paulsen
Manuskript: Thomas Markmann & Sosha Teperowska
Scenografi: Nadia Nabil
Komponist: Sune Skuldbøl Vraa
Dramaturg: Dorthe Bebé
Lysdesigner: Søren Lydersen
Co-producent: Team Teatret

 

Undervisningsmateriale: Team Teatret og Teatret St. Tv. har lavet undervisningsmateriale til forestillingen rettet mod folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Materialet kan downloades her. Skuespillerne stiller gerne op til en debat efter forestillingen – har dette interesse, er I meget velkomne til at kontakte os på billet@teater-v.dk

Varighed: 1 time og 10 min.

Køb Billet

ons. 27/3

20:00

tors. 28/3

20:00

fre. 29/3

20:00

lør. 30/3

17:00

søn. 31/3

16:00

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ... for jeg kan ikke forestille mig, at det kunne gøres mere knugende, uhyggeligt og hjertegribende. Mod slutningen oplevede jeg den fantastiske fornemmelse, at vi alle trak - og holdt - vejret synkront, tryllebundet af en heldig forening af skuespil, lyssætning og musik... Den fortjener et stort publikum.

Herning Folkeblad, Anne Helen Hvelplund

Læs anmeldelse

'Beruselse' er en urovækkende og flot formidlet forestilling om det at være pårørende til en alkoholiker, hvor det er som at gå på nåle, at trække vejret gennem glasskår - men det taler man ikke om... Spillerne bryder 'gardinet' og betræder scenen i duetter eller kvartetter, i samtaler, både stille og agiterede, i fortvivlelse, i lettelse, i gråd og i sang. Det er en fin og overvejende rytmisk scenegang, som det er en fornøjelse at følge. Indenfor det stramme mønster er skuespillerne frie og tilforladelige, på trods af nøjagtigheden i de sjældent vel-indøvede talekor.

Teateravisen, Janken Varden

Læs anmeldelse