Træt lever og tungt hjerte – Spiller under CPH Stage 2016

11. - 12. juni 2016

En intimkoncert om varme øl og kolde damer - Af Limfjordsteatret

Træt Lever & Tungt Hjerte er en intimkoncert over Tom Waits’ poetiske fortællinger – på dansk, så alle dybder i den store poet kommer frem: På et lille røget sted mellem ganske få stole kigger vi ind i et tåget døgns hudløse virvar af uskyldige drømme, løgnagtige minder og sælsomme vinkler.

Forestillingen spiller i vores hyggelige teatercafe. Der er mulighed for at tilkøbe en brunch til forestillingen søndag den 12. juni. Der er plads til max. 30 personer.

MEDVIRKENDE

Lasse Popp
Kim Fast Jensen
Bastian Popp

Foto – Lars Horn, Baghuset Pressefoto

 

“…Jeg er altså vild med at han stjæler hele billedet og butikken. Lasse Popp har en eminent sans for den sproglige desperation…” – Anne Middelboe Christensen, Information

 

“…Sangene og forestillingen som helhed fremstår stærk og gribende” – Peter Welander, Skive Folkeblad

 

Varighed: 1 time