Tvind – “the Musical” på Turné

En fortælling om en tid, hvor fællesskabet fyldte for meget, til en tid, hvor fællesskabet fylder for lidt

Sidste sæsons store publikums- og anmeldersucces vender tilbage! Og nu på Turné i hele Danmark.

Tvind kommer til følgende byer:

19. marts kl. 20:00 Næstved Teater

20. marts kl. 19:30 Kulturværftet Helsingør

21. marts kl. 20:00 Teaterforeningen Guldborgsund

22. marts kl. 19:30 + 23. marts kl. 16:00 Odense Teater

26. marts kl. 19:30 Morsø Teaterkreds

27. marts kl. 19:30 Vejle Musikteater

28. marts kl. 20 Viborg Teater

29. marts kl. 19:30 Sønderborg Teaterforening

1. april kl. 19:30 Rønne Theater

4. april kl. 19:30 Rudersdal Teater

5. april kl. 19:30 Hvidovre

6. april kl. 16:00 Albertslund Musikteater

7. april kl. 16:00 Taastrup Teater

8. april kl. 19:30 Kolding

9. april kl. 19:30 Randers Egnsteater

10. + 11. april kl. 19:30 Vendsyssel Teater

16. april kl. 17:00 og 20:00 + 17. april kl. 20:00 Teatret Møllen

 

Året er 1972 – USA’s præsident, Richard Nixon, besøger Kina og møder Mao Zedong. Mogens Glistrup stifter Fremskridtspartiet. Anker Jørgensen bliver statsminister, Danmark siger “JA” til EF; Bowie udgiver Ziggy Stardust, og i biograferne har den første Godfatherfilm verdenspremiere.

I årene inden startede Mogens Amdi Petersen Den Rejsende Højskole og samme år Det Nødvendige Seminarium, der senere blev til det verdensomspændende imperium, Tvind: Et socialt projekt i en tid, hvor man sagde Os, Vi, Sammen, i stedet for Mig, Mig, Mig. Hvor individet kun var det nødvendige tandhjul i fællesskabets maskine. Vi følger en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind fra 70’erne og op til midt 90’erne, hvor Tvind kommer i alvorlig modvind. Krydret med tidens politiske (slag)sange.

Ny dansk dramatik – for fuld musik – af Andreas Garfield

Medvirkende: Sune Kofoed, Margit Watt-Boolsen, Pelle Koppel, Linnéa Voss, Signe Mannov, & Sune Skuldbøl Vraa
Manuskript: Andreas Garfield
Instruktør: Jens Svane Boutrup
Scenografi: Julie Forchhammer
Lysdesign: Mikkel Jensen
Lyddesign: Erik Christoffersen
Kostumer: Hanne Mørup
Videoteknik: Søren Knud
Forestillingsleder: Ane Bank

Varighed: 2 timer inkl. pause