Ta’ i teatret med Therese Glahn og se ellers udsolgte Human in Balance!

Billetterne til DON GNU’s Human in Balance forsvandt med lynets hast, men faktisk er der et smuthul for dig, som måtte gå forgæves. Der er endnu enkelte billetter tilbage til CPH Stages arrangement “Ta’ i teatret med Therese Glahn” til onsdag d. 29. maj kl. 19:30 – KØB BILLETTER HER.

Du og en lille gruppe andre publikummer følges i teatret med Therese Glahn, som er vild med dans! Faktisk er hun uddannet danser og startede sin karriere som danser, før hun blev skuespiller. Den begejstring har vi bedt hende formidle videre til jer. Som om det ikke var nok, følger der også et glas bobler med i prisen (135 kr.)

Er du lidt bange for moderne dans? Så får du hermed en tryg introduktion, og er du trænet i genren, så er det bare at nyde selskabet og forestillingen.